Mit barn er umedgørlig og slår – hvad gør jeg?

Siden fødslen har dit barn været roligt og afbalanceret. Han sover om natten og er smilende og charmerende om dagen, når andre mennesker er i nærheden. Det føles fantastisk at have fået sådan en lille charmetrold! Men så pludselig ændrer det sig. Fra den ene dag til den anden dukker et gloende temperament op, og han er som forvandlet.

Roen og hyggen bliver der sat en brat stopper for, og i stedet begynder din lille bavian at slå på sine forældre og børnene omkring sig. Hvad gør man som forældre? Og er det muligt at få tålmodigheden og mildheden frem i ham igen?

En verden til forskel

Efter at temperamentet har vist sit ansigt, har det hele i den grad ændret sig. Den lille er begyndt at kaste med sit legetøj, og han slår de andre børn, han leger med. Han kan hygge sig med sine forældre, og pludselig kan han finde på at slå.

Det er svært at skælde ham ud, for forstår han egentlig, hvad der foregår? Og et barn i hans alder gør det vel ikke af en ond mening? Når vi hæver stemmen og markerer vores grænser, så griner han bare. Hvad i al verden gør man så?

Forstår den lille, hvad der foregår?

Det kan være svært at håndtere en to-årig der slår. For forstår han overhovedet, at det er uhensigtsmæssigt. Og hvis ikke, hvordan får man ham så til at forstå det? Det er ubehageligt, at det er éns eget barn, der slår på børnene i vuggestuen. Måske kan han ikke rumme sine følelser og giver udtryk for det på den måde. Men det ændrer ikke ved, at han ødelægger den hyggelige stemning.

Brug ord

Når dit barn slår, kan det være et udtryk for, at han er begejstret eller ivrig og ikke kan sætte ord på sine følelser. Det kan også være, at han gerne vil have opmærksomhed og slår for at blive set. Som voksen og som forælder kan du hjælpe ham med at sætte ord på sine følelser. Sig eksempelvis til ham, at du kan se, han bliver begejstret, men at det ikke nytter at slå. Sig at det gør ondt, når han slår og peg på det sted, han har slået. På den måde hjælper du ham til bedre at kunne forstå, hvad der foregår, og at det ikke bringer noget rart med sig, at han slår.

Undgå at blive vred

Hvis det går mest ud over dig som forælder, at din barn slår, så er det fordi det er dér han er mest tryg og tillader sig at gøre det. Så undlad at skælde dit barn ud, når han slår. Hjælp ham med at sætte ord på sine følelser, korriger ham og fortæl ham, at det ikke er i orden og pointer, at det gør ondt. Hvis han griner af din irettesættelse, er det blot fordi han endnu ikke forstår alvoren i det. Bliv derfor ved med at korrigere ham, når han slår – men lad være med at blive vred og skælde ud.

Reager på andre måder

En måde at hjælpe dit barn til ikke at slå, er at vise ham alternativer til hans reaktioner. Vis ham eksempelvis, hvordan man giver et knus, hopper i vejret, kilder hinanden eller aer på kinden. På den måde lærer han nogle måder at vise sine følelser kropsligt på. I daginstitutionen er det en opgave for pædagogen. Men hvis I får trænet derhjemme, og hvis du som forældre er tålmodig med det, så er det også lettere for ham at lære det ovre i daginstitutionen.

One thought on “Mit barn er umedgørlig og slår – hvad gør jeg?

  1. Vores søn på knapt 1½ år slår og nikker skaller, når han er begejstret og ‘fjantet’. Det sker specielt, når han ‘hænger’ på siden af os og er i hovedhøjde med os. Når vi reagerer ved at sige “av, stop, det må du ikke!”, så griner han bare og bliver endnu mere ivrig efter at slå og nikke skaller. Samme reaktion udviser han, selvom han kan se, at vores ansigter forkramper sig af smerte eller hvis vi ligefrem får tårer i øjene af smerte – en velplaceret skalle placeret lige på næsen eller øret kan gøre rigtig meget ondt, også selvom den er leveret af en kun 1½-årig!

    Det er en enkelt gang hændt, at hans mor begyndte at græde, fordi hun ikke kunne holde smerten ud. Det gjorde vores søn dybt ulykkelig. Han satte sig hen i et hjørne og græd hjerteskærende og kunne næsten ikke trøstes igen.

    Vi mener, at vi langt hen ad vejen har fulgt de råd, som er anført ovenfor i denne tråd. Er der andre gode råd en dem?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *