Brætspil

Der må ikke herske nogen tvivl om, at brætspil efterhånden lever en farlig tilværelsen. Rigtig mange børn får deres spillelyst styret foran iPad’en, Wii’en eller Nintendoen, men betyder det så, at brætspillene har overlevet sig selv?

Det korte svar på det spørgsmål er helt klart: “Nej”. Ingen elektroniske hjælpemidler kan nogensinde erstatte en slikskål og en gang hyggelig samvær med resten af familien rundt om sofabordet. Og det er lige præcis det faktum der gør, at brætspil stadig har sin berettigelse.

Desværre er der stadig rigtig mange familiefædre (og mødre for den sags skyld), der sætter lighedstegn mellem de brætspil de voksede op med, og de brætspil, som de gerne vil spille med deres børn. Det er både synd og skam, for det er et marked, der bevæger sig rigtigt hurtigt disse år. I Danmark blev der f.eks. stiftet en brætspils-pris tilbage i 2009, der troligt hvert år kårer de bedste brætspil blandt dusinvis af nyheder. Så glem alt om Afrikas Stjerne, Matador og Ludo og kom i stedet ind i det nye årtusinde…

Og hvor køber man så de moderne brætspil? Der er ingen tvivl om, at rigtig mange fysiske legetøjsforretninger har sadlet delvist om, og derfor har valgt at lade noget af pladsen til brætspil overgå til de elektroniske spil i stedet for. Bevares: Enkelte forretninger har stadig et godt udvalg af brætspil, men skal du have det gigantiske udvalg er der ingen vej udenom – du må til tasterne!

På nettet findes der masser af gode webshops der kan slå selv de mest velassorterede legetøjsforretninger med flere længder, når det kommer til udvalg. Som eksempel kan nævnes at brætspilsbutikken hyggeonkel.dk har over 500 forskellige produkter på hylderne!

Udover det større udvalg, så er der ingen tvivl om, at priserne også er noget lavere online. Læg dertil det faktum, at du efter at have bestilt online bare kan læne dig tilbage og vente på postbuddet! Så bliver det altså ikke nemmere at finde nye, sjove brætspil til næste weekend – slikket må du så selv hen i supermarkedet efter…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *