Babyhjerner bliver stimuleret af at kravle

En undersøgelse, udført ved Neurovidenskabeligt udviklingslaboratorium, bekræfter, at babyer bliver bedre til at bedømme afstande og fart af at kravle, fordi udviklingen af hjernen og motorikken går hånd i hånd.

En baby skal lære at tolke information om genstande, der er i bevægelse, når det vokser og begynder at kravle rundt. Babyen vil på den måde finde ud af, hvornår det er nødvendigt at dukke sig, blinke, trække sig væk eller måske gribe fat i det, som rører sig.

Efter babyen har fået lidt kravle erfaring, bliver den eksempelvis meget bedre til at bedømme afstand og fart på en bold, der kommer mod dem.

Forskerne på udviklingslaboratoriet har testet hundredevis af babyer ved hjælp af elektroder, der har målt deres hjerneaktivitet. Resultatet viste altså, at udviklingen af sanseopfattelsen, motorikken og hjernen sker afhængigt og samtidig af hinanden.

Testene foregik ved, at babyerne fik en hætte med 128 sammensyede elektroder over hovedet, hvor efter de blev placeret foran en stor skærm. Skærmen viste forskellige slags bevægelser, såsom bolde der kom i kollisionskurs med babyen.

Et øjekamera registrerede, hvor på skærmen babyen kiggede hen, og en anden maskine registrerede barnets hjerneaktivitet. Forsøgene viste, at etårige børn behandler information hurtigere end yngre børn, hvilket er bevis for forskernes teori.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *